Om os


Mit navn er Malene Petersen og jeg er 26 år gammel. Sammen med min kæreste Thomas Sparsø har vi anskaffet os vores første boxer. Han hedder i daglig tale Keto og er en skøn tigerstribet sag fra vestjylland, nærmere bestemt Vinderup, hvor han er resultatet af Susanne Lund-Jensen og Kennel Hearts of Hopes C-kuld.
Interessen for boxeren har jeg arvet efter min far. Eftersom han som barn havde haft glæden af en del boxere, var det kun naturligt at det også var boxerens glade sind der skulle præge familielivet da jeg var barn. Munich som min barndomsboxer hed, blev aflivet for ca. 3 år siden på grund af alderdom og lige siden har jeg kun set frem til den dag jeg igen kunne omgåes det smukke væsen en boxer har.
Da jeg endelig blev færdig med studierne, kom igang med at arbejde og vi begyndte at planlægge at flytte i hus, søgte jeg vidt omkring efter stedet hvor vi skulle have boxer fra, og selv om det ikke var meningen det skulle gå så hurtigt, så kunne vi jo ikke sige nej da Keto dukkede op.
Jeg er uddannet dyrlæge og er ansat på Buddinge Dyreklinik/Ølby Dyrehospital. Min store interesse er reproduktion hos hunden hvilket også afspejles af min arbejdsplads hvor jeg har glæden af at arbejde sammen med Nina Diers og Birgitte Schjøth.



Årsvinderudstilling i Aabenraa 2010
Log ind