​

 

Proøstrus

Proøstrus er det tidspunkt hvor udvendige tegn på løbetid ses. Disse inkluderer en hævet og opsvullen vulva samt blodigt udflåd. Den gennemsnitlige længde af proøstrus er 9 dg med en variation fra 0 til 27 dage. En tæve i proøstrus tiltrækker hanhunde, men vil som hovedregel ikke lade sig parre. Denne tiltrækningskraft skyldes duftpheromoner i det vaginale udflåd, analsekret og urin. Hos en tæve i proøstrus kan erkendes 3 reflekser;

1. Vulva tipper ved berøring.

2. Bagbenet kurves ved berøring af vulva.

3. Halen flyttes i respons til berøring af vulva.

Reflekserne tiltager under proøstrus og er på deres højeste under østrus.

Enkelte tæver lader sig parre allerede i proøstrus og selvom ægløsningen ikke har funder sted endnu, er der risiko for drægtighed, da sæd er levedygtigt i tæven i helt op til 14+ dage.

 

Østrus

I østrus vil tæven være villig til at modtage parring og det er i denne periode at æggene frigives. Det er dog vigtig ikke at lade sig snyde af en umidelbar afvisning af hanhunden, da der ofte vil foregå et lille forspil bestående af leg inden den endelige parring finder sted. Desuden er det ikke ualmindeligt at en tæve afviser hanhunden derhjemme, mens legekammeraten fra længere nede af vejen gerne må få lov. Stol aldrig på din tæve i denne periode. Af ydre tegn på østrus kan nævnes;

1) Vulva føles mere blød end i proøstrus.

2) Flådet fra vulva blive sparsomt og indeholder mindre blod, hvorfor det kan forekomme mere strå-farvet. Enkelte tævers flåd er stadig meget mørk rødt omkring ægløsning.

Den gennemsnitlige længde på den klinisk østrus er 9 dg, men svinger fra 4 – 24 dage.

 

Diøstrus

Diøstrus er perioden efter østrus. Perioden er meget ens uanset om tæven er drægtig eller ej. Den varer ca. 2 måneder og der vil her kunne ses en udvikling af dievorterne. Ved afslutning af diøstrus, vil den drægtige tæve gå i fødsel og blive lakterende (udskille mælk). Laktation kan også forekomme hos ikke drægtige tæver. Dette skyldes hormonforandringer og kaldes falsk drægtighed. Tilstanden er ofte forbundet med adfærdsmæssige forandringer såsom redebyggelse, madlede og depression. I svære tilstande bør dyrlægen kontaktes.

 

 

Anøstrus

Anøstrus er den stille periode i tævens cyklus. Vulva er lille

og der er ingen eller sparsomt flåd herfra. Tæven tiltrækker

ikke hanhunde og vil ikke lade sig parre. Længden af anøstrus

er meget svingende.

 

Drægtighed

At opfostre et kuld hvalpe kræver meget, både af din hund og

af dig. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i hele forløbet

fra parring, fødsel og til salg af hvalpene. Mange er af den holdning at

ens hund fortjener at få et kuld hvalpe, men er dette virkelig tilfældet?

 

En parring skal gennemsnitlig finde sted på tævens 13-14 dg i løbetiden, men som

tidsintervallerne ovenfor viser, kan dette svinge fra ned til ganske få dage og op til i nærheden af en måned. Hos mange tæver kan man holde øje med nogle af de adfærdsmæssige forandringer som er beskrevet, men som der også er antydet kan man heller ikke stole 100 % på disse. Den mest præcise måde at sikre sig, at parringen finder sted på det rigtige tidspunkt er ved at få testet dette hos en dyrlæge med erfaring i reproduktion. Ved hjælp at en blodprøve, et skedesvab og ved at kigge på slimhinden i vagina er dyrlægen i stand til at give en meget præcis angivelse af hvor tæven er i hendes løbetid.

 

En naturlig parring vil for langt de fleste være at foretrække. Her vil hanhunden efter nogen tid med leg kravle op på ryggen af tæven og trænge hans penis ind i hendes skedeåbning. Bagest på hanhundes penis sidder et svulmelegeme som vil sørge for at hundene hænger sammen under parringen. Hanhunden vil mens han hænger fast oppe i tæven, kravle ned af hendes ryg og vende ryggen til hende. Sådan vil de stå i op til ca. 1 time. Det kan være en god ide at støtte hundene under denne del af parringen, da det kan ske en del skade på begge hunde hvis de forsøger at komme fra hinanden mens de hænger sammen.

 

Der kan være omstændigheder som gør at naturlig parring ikke kan lade sig gøre og her vil inseminering være en mulighed. Dette gøres hos dyrlægen som lægger den frisk tappede sæd ind i tæven.

Ud over frisk sæd er det i dag også muligt at inseminere med køle- og frostsæd. Disse gør at sæd kan transporteres over lange afstande og ved brug af frostsæd er det endog muligt at gemme sæden i teoretisk uendelig lang tid. Ved inseminering med frostsæd er det dog nødvendigt at sikre at sæden ved inseminering placeres helt inde i livmoderen, hvorfor specielt inseminerings-skop er nødvendigt her.

 

 

Abort

Der findes mange mere eller mindre gode råd til hvordan man stopper en parring som er i gang. Hold jer fra disse. Når først hundene hænger sammen, så er skaden sket og der er ingen grund til at risikere noget ved at forsøge at skille dem ad. Kontakt i stedet jeres dyrlæge efterfølgende.

 

 

Sterilisation

At lade sin tæve sterilisere har sine fordele og ulemper. Af fordele kan nævner at risikoen for brystkræft mindskes væsentligt ved tidlig sterilisation. Hun kan ikke udvikle livmoderbetændelse og da hun ikke kommer i cyklus længere vil hun heller ikke kunne blive falsk drægtig, hvilket for nogle tæver kan være et stort problem. Dertil kommer at hun ikke bløder i huset og hun vil ikke periodevis skulle holdes fra andre hunde. Til gengæld har hun tendens til fedme, hendes pels kan ændre struktur og hun kan risikere at blive inkontinent.

Det er vigtigt at overveje både fordele og ulemper for netop jeres tæve før I beslutter jer for at lade hende sterilisere. Snak evt. med jeres hundetræner og dyrlæge om jeres overvejelser.

 

 

Min han-hund

 

At anskaffe sig en hanhund indbefatter ikke en hund i cyklus som er tilfældet med tæverne. Til gengæld har du en hund hvis hovedinteresse altid vil være at undersøge hvor nabolagets tæver er i deres cyklus. Hvor meget dette fylder i hverdagen er dog meget individuelt fra race til race og for hund til hund.

 

Pubertet

Hannens testikler vil normalt være at finde i pungen når han er ca. 35 dage gammel. Her vil de dog stadig være uden nogen funktion. Hos enkelte hunde vil testiklerne først falde på plads senere og en egentlig kryptorkid han fastslås først når en eller begge sten ikke er faldet på plads når han er 9 mdr. gammel.

Pubertet hos hannen indtræder, når hans ejakulation indeholdende sædceller, han bliver interesseret i tæverne og kan parre. Alderen for dette er megen varierende, men som hos tæverne er der en tendens til at de små racer kommer i puberteten for de store racer. Gennemsnitligt ligger alderen på 7–10 mdr., men kan svinge fra 5 – 12 mdr.

 

Sædproduktion

Sædproduktionen foregår nede i testiklerne. Selve produktionen tager 62 dage og fortsætter kontinuerligt uanset hvor ofte hunden ejakulerer. Den sidste del af modningen af sædcellerne sker gennem passage af bitestiklen hvor sædcellerne også lagres indtil ejakulation.

 

Når en hanhund parrer, vil hans ejakulat som hovedregel bestå af 3 adskilte fraktioner. Den første og sidste består af prostatavæske og vil af udseende være klare fraktioner. Den midterste består af selve sædfraktionen og denne vil afhængig af sædens koncentration være mere eller mindre mælkehvid.

 

Sædens kvalitet bestemmes ud fra undersøgelse af dens bevægelighed, koncentration, totalt antal samt udseende. Ud fra disse parametre kan man estimere hannens befrugtningsevne.

 

Kastration

Som hos tæverne er der både fordele og ulemper ved at lade ens hanhund kastrere. Han kan ikke gøre tæver drægtige, men afhængig af hans temperament og ikke mindst hvornår han er blevet kastreret kan hans lyst og evne til at parre stadig være til stede. De fleste hanhunde vil dog blive mindre seksuelle i deres samvær med andre hunde og mennesker. Nogle hunde vil endog kunne lære at omgås andre hanhunde efter kastration. Men som hos tæverne vil hanhunde også have tendens til fedme og ændret struktur i pelsen. Hvis en nervøs hanhund kastreres er der stor risiko for at hans nervøsitet forværres, det er derfor vigtigt at skelne om den uønskede adfærd skyldes nervøsitet eller andet. Tag evt. en snak med en adfærdsterapeut om dette.