Kennel Copenhagen Caterham
Opdræt af boxere med fokus på sundhed, eksteriør og mentalitet
Rødovre, Danmark
Hofteledsdysplasi - HD
Nedenstående er sammensat af den information DKK har om HD på deres hjemmeside.
Mange racer har avlsprogrammer, der skal bekæmpe HD. Jo bedre status de avlsdyr man vælger har, jo større er sandsynligheden for at deres afkom bliver HD-fri. Ud over hundens egen status, kan man hos nogle racer benytte et HD-indeks når man vælger avlsdyr. Indekset er et udtryk for en hunds forventede avlsværdi og inddrager også oplysninger om slægtningens HD-status.
Bedømmelse af HD
Efter FCI protokollen bedømmes HD-billederne efter en "5 trins skala" med betegnelserne A, B, C, D og E.
Status A er den bedste, hvor lårbenshoved og hofteskål passer helt optimalt sammen, mens status E
er den dårligste. Ved bedømmelsen lægges der både vægt på slapheden i leddet, på
ledhovedets og ledskålens form samt på eventuelle slidgigtforandringer. Hunde med
HD status A eller B betragtes som HD fri og kan umiddelbart benyttes i avl.
Hunde med lavere status kan kun benyttes i et vist omfang, der varierer fra race
til race.
Hvad er HD
HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. det kan give anledning til fejlbelastning af leddet og udvikling af slidgigt.
Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring leddet kan dannes nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed. Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er slinger i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse.
HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s. at flere forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at udvikle lidelsen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at udvikle HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst. Det betyder, at det er den samlede virkning af mange forskellige gener + det miljø hunden vokser op i, der afgør om den får HD.
HD-index, hvad og hvordan??
HD-indekset er et tal, der siger noget om en hunds forventede avlsværdi. Tallet siger
ikke nødvendigvis så meget om hunden selv – men det angiver hvad man kan forvente hos
afkommet – hvis man bruger hunden i avl.
Beregning af avlsværdier - eller indeks – er især nyttigt når man ønsker at forbedre egenskaber
med polygen nedarvning og lav til middelhøj arvbarhed – som f.eks. HD. Polygen nedarvning betyder
at der er mange gener, der har betydningen for egenskaben. Arvbarheden for HD er ca. 0,25 eller 25 %. Avlsværdiberegninger har været benyttet længe indenfor avlen med landbrugsdyr, og det har givet stor fremgang indenfor egenskaber som kuldstørrelse hos svin og mælkeydelse hos kvæg.
Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens gennemsnit. Det kræver at man har målinger på et stort antal individer. Gennemsnittet sættes til 100 og hvis en hund har et HD-indeks over 100 betyder det at man kan forvente at få afkom, der er bedre end racens gennemsnit, hvis man benytter hunden i avl. Omvendt vil man forvente at hunde med HD-indeks under 100 producerer afkom der er dårligere end racens gennemsnit.
Forældredyrenes indeks kan opveje hinanden. Parrer man en hund med indeks 120 og en hund med indeks 90 vil man forvente at afkommet bliver lidt bedre end gennemsnittet – svarende til gennemsnittet af forældrenes indeks: 105.
I beregningen af HD indeks indgår oplysninger om:
*Hundens egen HD status – såfremt hunden er fotograferet
*HD status på alle fotograferede slægtninge til hunden
*Hundens køn
*Hundens alder ved fotografering – det vil sige at det er nødvendigt at kende såvel hundens fødselsdato som fotograferingsdatoen
*Fotograferingssted (dyrlægepraksis/land)
Korrektion for køn
I nogle racer har hanner og tæver ikke lige stor risiko for at få HD. Den nye indeks model kan derfor medtage køn som en risikofaktor. Når hanners HD risiko er større end tævers, kan der opstå den paradoksale situation, at to kuldsøskende ikke har samme indeks, selvom de er fotograferet samme dag, har samme HD status, og ingen af dem har fotograferede afkom, der kan påvirke deres indeks. Forskellen er ikke stor - hanhunden kan f.eks. få indeks 110 mens tæven kun har 109. Årsagen er, at hannens indeks er blevet ”opjusteret” lidt, fordi han har status A, på trods af at han er en hanhund, og dermed har højere risiko for at udvikle HD sammenlignet med kuldsøsteren.
Korrektion for alder ved fotografering
Modellen behandler det også som en risiko faktor at blive HD fotograferet sent i livet. De fleste hunde bliver fotograferet når de er 12 måneder gamle, men der er også hunde, der først bliver fotograferet når de er ældre. Noget af det, der bedømmes på et HD foto, er slidgigt forandringer, og dem vil der typisk være flere af, jo ældre hunden er. Derfor vil to kuldsøskende, med samme køn, samme HD status, og uden fotograferede afkom, kunne have forskellige indeks, hvis den ene er fotograferet ved 12 måneder og den anden ved 24 måneders alderen. Den hund, der var 24 måneder på fotograferingstidspunktet, vil så have et lidt højere indeks fordi den bliver opjusteret på samme måde som hanhunden i eksemplet ovenfor. Hvis to kuldsøskende har været brugt i avl, og har afkom der er HD fotograferede, vil deres indeks naturligvis kunne variere mere, alt efter deres afkoms HD status.
Sikkerhedstallet
Jo flere familiemedlemmer, især afkom, der indgår i beregningen af en hunds indeks, jo mere sikkert er HD-indekset og dermed prognosen om hundens HD-potentiale.
Sikkerheden ligger mellem 0 og 1, og jo højere tallet er, jo større er sikkerheden. F.eks. er en sikkerhed på 0.87 væsentlig bedre end en på 0.52. Sikkerhedstallet udregnes ligesom indekset automatisk ud fra nogle fastlagte statistiske regler.
En sikkerhed på 1.0 - eller 100 % om man vil - opnås aldrig, og der skal mere og mere til for at forbedre sikkerhedstallet, jo højere tallet (allerede) er. En forbedring fra 0.85 til 0.95 kræver flere nye oplysninger end en forbedring fra 0.5 til 0.6.
Man kan ikke sige præcist, hvornår en hunds indeks er "rigtig sikkert" - man kan sige, at det er mere sikkert jo højere sikkerhedstallet er. Men fra sikkerhedstal omkring 0.75-0.8 er indekset alt andet lige for alvor værd at benytte.
Udenlandske hunde
Når man f.eks. benytter en udenlandsk hanhund til en parring, vil han blive registreret i DKKs system med sin egen og sine slægtninges HD status. Den udenlandske hanhund vil herefter få beregnet et HD indeks, og hans statusoplysninger vil bidrage til beregningen af afkommets indeks. Han indgår altså på lige fod med danske hunde, men det, at han er udenlandsk, bliver registreret og indgår som en faktor i modellen. Det vil herefter være muligt at korrigere indekset, hvis det viser sig at HD status fra udlandet ikke giver det forventede resultat hos afkommet.
Man kan i princippet få registreret så mange udenlandske slægtninge, som man har lyst til mod betaling. Hvis man eksempelvis importerer en voksen hanhund til landet, som allerede har afkom i det land han kommer fra, kan disse hvalpe og deres HD status blive registreret i Danmark og vil herefter indgå i hanhundens indeksberegning.
Muligheden for at få registreret resultater fra udenlandske hunde medfører en risiko for, at det kun er de gode resultater, der kommer ind i DKKs system, og dermed kan nogle hundens indeks blive kunstigt forhøjet.
Derfor opfordrer DKK alle til at bidrage med at gøre indekset så retvisende som muligt. Inddrager man statusoplysninger fra udøæpenlandske afkom skal de – så vidt muligt – alle med!
Vores kommentar til ovenstående:
HD-index kan være meget brugbart i avlen og der bør altid sigtes efter et gennemsnit på minimum 100 i forbindelse med en parring. Denne regel kan med god sikkerhed benyttes ved parring af 2 danskopdrættede hunde. Problemet opstår når der parres 1 eller 2 udenlandsk opdrættede hunde. Disse vil ofte fremstå med et lavere index end danskopdrættede hunde. Dette skyldes at der i forbindelse med registreringen af hanhunden i DKK´s database kun registreres relationer som ses i stamtavlen og ikke søskende, tidligere afkom (med mindre det er i DK) mm. Det er derfor ikke altid muligt at efterkomme denne regel ved brug af udenlands opdrættede hunde.