Hypothyroidisme er en endokrin lidelse, hvilket betyder at det er en lidelse som har indflydelse på produktionen af hormoner. For hypothyroidisme er det produktionen af hormonet T4 som er nedsat. T4 dannes i skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea), hvoraf navnet hypothyroidisme kommer. T4 er med til at styre hundens stofskifte og derfor benævnes hypothyroidisme også ofte bare som nedsat stofskifte.

​

En hund kan udvikle hypothyroidisme af flere veje. Hos de fleste hunde sidder problemet i selve skjoldbruskkirtlen og i disse tilfælde kaldes lidelsen for primær. Ofte ses en destruktion af selve skjoldbruskkirtlen. Hunde kan også udvikle hypothyroidisme af sekundære veje. Her vil skjolbruskkirtlen stadig fungere normalt, men udskiller alligevel ikke tilstrækkelig mængde T4 pga andre faktorer som har indflydelse herpå. Eksempelvis er produktionen af T4 styret af et hormon som udskilles i hjernen. Hvis denne udskillelse ikke fungerer korrekt vil dette sekundært hæmme produktionen af T4. En anden og ganske hyppig form for sekundær hæmning af T4, er ved brug af medicin (eks. steroider). Hos mennesker findes der også en tertiær form for hypothyroidisme, og som navnet antyder skyldes den en defekt tre led før vi når til selve produktionen af T4. Denne form er dog ikke konstateret hos hund endnu. Symptomerne og behandlingen for primær og sekundær hypothyroidisme er langt hen af vejen de samme, og man kan kun skelne dem ved hjælp af diagnostiske test.

​

Den primære udvikling af hypothyroidisme kan opdeles yderligere og en af de mest hyppige former er den immunmedierede. Hvad der "trigger" udviklingen af den immunmedierede form for hypothyroidisme er stadig ikke helt klarlagt, men man ved med sikkerhed at generne spiller ind over. Og det er her vores kære boxer kommer ind i billedet, da boxeren er en af de mange racer som har vist sig at have en øget prævalens af antistoffer mod T4.

​

Lidelsen kan i meget sjælne tilfælde være medfødt og en af årsagerne hertil er et manglende dagligt iod-supplement. Ellers er hypothyroidisme en sygdom som oftest indtræder i alderen 2-6 år. Hanner og tæver rammes ligeligt, og de kliniske tegn er meget varierede, og ligeledes afhængigt at hundens alder ved sygdoms-udbrud.

​

Kliniske tegn

De klassiske og mest prominente symptomer på hypothyroidisme, er dem der indvolverer hundens metabolisme (stofskifte): sløvhed, apati, motions-intolerance og vægtøgning uden en sammenhæng med øget foder optag. Da disse symptomer ofte udvikles gradvist og kan være forholdsvis vage i deres udtryk, er det desværre også symptomer som ofte først opdages sent eller måske endog først efter behandling er iværksat. Andre symptomer på hypothyroidisme indvolverer typisk hundens hud og mindre almindeligt også hundens nerve/muskel system. Et klassisk hudsymptom er den symmetrisk og ikke kløende alopeci (tab af hår) på kroppen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at hunden sekundært kan udvikle hudinfektioner og disse kan give hunden kløe. En øget risiko for udvikling af hudinfektioner skyldes at mangel på T4 hormonet medfører et dårligere immunforsvar. Ud over infektioner kan det nedsatte immunforsvar også resultere i seborrhoisk eksem hos hunden. Modsat flere af de andre endokrine lidelse, har hunden ikke øget vandindtag og vadladning. Hos tæver er observeret urægelmæssige cycli, men ellers kender man ikke til nogen påvirkning af hundenes reproduktion. De fleste hunde udviser ikke alle symptomer og i hvert fald ikke samtidigt, hvorfor lidelsen kan være svær at fange tidligt i forløbet.

​

Diagnose

Diagnosen hypothyroidisme kan stilles ved hjælp af en almindelig blodprøve. I blodprøves måles hundes T4 og også gerne hormonet TSH som er ansvarlig for en stimulering af skjoldbruskkirtlen til produktion af T4. Herved er en differentiering mellem den primære og sekundære form af hypothyroidisme mulig.

​

Behandling

Behandling af hypothyroidisme består i daglig medicinering resten af hundens liv. T4 er syntetisk fremstillet og udformet som en pille til indgift én gang dagligt. For at sikre en korrekt medicinering vil behandlingen i starten af forløbet kræve en del kontrolbesøg. Da sygdommen kan udvikle sig vil jævnlige kontrolbesøg med måling af T4 også være nødvendigt resten af hundens liv. Til gengæld fungerer behandlingen for langt de fleste hunde rigtig godt, og hunden kan leve med lidelsen i mange år uden bivirkninger eller andre gener.

 

Avl

Fra et avlsmæssigt synspunkt er sygdommen svær at håndtere. For det første rammes hundene først af sygdommen så sent i livet at de ofte allerede er gået i avl. Her vil det selvfølgelig være muligt at trække hunden og dens afkom ud af avlen, men sværere er det hvis det er en hvalp, som man har solgt, der rammes af sygdommen. Her kræver det en utrolig tæt kontakt med alle ens hvalpekøbere gennem hele hundens liv, for at muliggøre evaluering af sygdommen hos ens opdræt. Dette er ikke altid realistisk og det er jo ikke muligt at agere ud fra noget man ikke ved. Derfor opfordrer vi både hvalpekøbere og opdrættere til at informere hinanden om hundenes sygdomme løbende gennem livet.